Else Marie Pedersen

Flet med rattan/peddigrør

ELSE MARIE PEDERSEN

Jeg har beskæftiget mig med at flette med rattan som flade sjener og som runde peddigrør i over 25 år.

Hver gang jeg lærer, ser en ny teknik bliver de afprøvet og omformet, så de passer til mit materiale.
På dette kursus skal vi arbejde med mønstre i twill som stammer fra Cherokee indianerne flettet med flade sjener, smukke fade med ingkabunde i farvede peddigrør og flotte spiralmønstre som flettes med en træskive i midten. Derudover vil jeg præsentere andre teknikker som madweave, hexagonalflet og diagonalflettet twill.

Vil vil starte med nogle små grundkurve for at lære principperne, hvorefter hver enkel kursist har mulighed for selv at eksperimentere videre til spændende kurve.
Som et ekstra islæt til kurvene vil vi selv slå snore/reb som kan indgå på forskellig vis i kurvene.

 

Kursisterne skal medbringe:

Saks, målebånd, lille beskærersaks, spids og flad syl, træklemmer, lille plastbalje(opvaskebalje), fladtang, sprayflaske til vand, håndklæde, viskestykke og karklud.

Værktøj kan købes på kurset.

Materialepris ca. 500 kr.