Anne Folehave

Min fascination af den catalanske bund rækker snart mange år tilbage. Det at bunden er “ født” med stagerne på gør den stærk og tæt, hvilket giver en jævn og stram fletning. Bunden egner sig lige godt til oval, rund eller bådform . Vi skal flette kurve i forskellige størrelser, indkøbskurve, opbevaringskurve, rygsække, hånd -og skuldertasker o.s.v. Lad os se hvad der opstår når vi kommer i gang og inspireres af hinanden. 

Det kræver ikke nødvendig vis de store forudsætninger for at deltage på holdet, dog skal du ikke have svage hænder. 

 

Du må meget gerne medbringe dit eget værktøj: en skarp beskærersaks, en skarp kniv/dolk, en syl og et bankejern evt. hultang til læder. Ligeledes en tung genstand ( sten, jernklods el. lignende) som kan bruges som vægt i kurven når der flettes. Jeg har lidt værktøj som kan lånes. 

Hvis du selv har noget som du kunne tænke dig at bruge i din kurv, så tag det med. Det kan være en speciel fin drivtømmer hank, cykelslanger til “ dutter” læder til hanke/ stropper eller andre materialer. 

 

Materiale pris ca 800 - 1000 kr.

 

Du kan læse lidt om mig og mit arbejde HER