Bæredygtighed på Flet og Fællesskab 2021

Bæredygtighed, er det fælles gennemgående tema på Flet & Fællesskab på Brandbjerg Højskole i 2021.

Kurveflet er blevet brugt til alle tider og ud fra de materialer, som var tilgængelige: pil, bambus, rattan, siv, græsser. 

I dag har vi desuden en overflod af materialer, som er spildprodukter fra industrien og husholdningen f.eks. papir, plastik, gummi mv. 

Som flettere har vi kundskaber og erfaringer med brug af naturens materialer, men hvordan kan vi bruge den viden i forbindelse med anvendelse af de nye produkter som vi kalder spildprodukter f.eks. papir og plastikaffald? 

 

Lois Walpole, Kunstneriske leder 2021

Vi har inviteret internationale kunstner og kurvemager Lois Walpole, til at inspirere og guide os ud i dette emne i det fælles projekt om flet med genbrugsmaterialer.

Vi vil blive udfordret og eksperimentere fx:

- Hvordan kan papir og plastik affald anvendes i flettehåndværket?

- Vil skal udfordre os selv til at udvikle ideer, til at gen -anvende ellers nytteløst spild

-  Måske bliver vi inspireret til at se det smukke i genbrug af affald?

- Og hvem ved – om alle deltagere kan blive ambassadører; der kan igangsætte flet med genbrugsmaterialer i vores lokalområder fx på markeder, for børn i skolen osv.

 

Som afslutning på højskoleugen vil vi, traditionen tro, holde en fernisering og udstilling.

 

Vi kan ikke vide hvad vi får skabt sammen og hver for sig på Flet & Fællesskab ugen på Brandbjerg Højskole.

Men vi håber, at alle deltagere får nogle gode oplevelser og måske bliver inspireret til fremover at genbruge plastik og papir mm, som ellers bliver smidt ud og i værste fald ender i naturen.

Måske kan vi endda være med til at gøre opmærksom på det SMUKKE i det, vi ikke længere kan eller vil bruge og betragter som affald?

 

 

Vil du læse mere om Lois Walpole og hendes lange og fantastiske projekter, så kan du finde artiklen om hende i Pilebladet 90.